Siden 1946 har Fulbright-programmet skabt muligheder for internationale studerende, forskere og professorer til at tilbringe tid i USA og vice versa. Det er en udveksling af mennesker, viden og færdigheder, der bygger bro mellem kulturer og forbedrer forståelse overalt i verden.
Som administrerende direktør for Thai Fulbright Foundation (kaldet Thailand-US Education Foundation eller TUSEF) spiller Porntip Kanjananiyot en integreret rolle i denne proces og hjælper thailandske og amerikanske Fulbright-modtagere med at navigere på arbejdspladsen i en kultur, der er meget anderledes end deres egen.
For nylig var jeg så heldig at hage et interview med Kanjananiyot. Hvis du nogensinde har arbejdet på et nyt sted, eller endda tænkt over det, skal du læse videre for hendes råd om at overleve i en ny kultur, komme ud af din komfortzone og forblive tro mod dine rødder.
Meget af dit arbejde fokuserer på at bygge bro mellem kulturer mellem nationer. Hvilket råd ville du give til nogen, der ønsker at starte en karriere i en meget anden kultur end hendes egen?
I nutidens verden er kulturer en blanding af alt fra overalt. Så det første trin er at vide, hvem du er og dine egne rødder - din egen unikke identitet. Når du har denne viden og forståelse, kan du bedre respektere og værdsætte andre kulturer.
Det er også vigtigt at virkelig have stærke lytte- og observationsevner, som vil hjælpe dig lettere med at komme videre til en ny kultur.
Er der nogen udfordringer, der er specifikke for kvinder i en tværkulturel karrierevej?
Generelt må kvinder måske arbejde hårdere for at få anerkendelse; vi er ofte stereotype som overdrevent følsomme og ubesluttsomme. Når det er sagt, har jeg i mange tilfælde fundet, at det er en fordel at være kvinde. Det har været lettere for mig at få tillid med vores støttemodtagere - de ser ud til at være mere komfortable med at tale og konsultere en "søster" snarere end en "bror." Men generelt er det selvfølgelig ikke en forudsætning for succes eller fiasko - din succes afhænger af dine lederegenskaber og personlighed.
I dine foredrag taler du ofte om at træde ud af sabai-boksen (ens komfortzone). Hvorfor er dette så vigtigt, når man arbejder i en anden kultur?
Vi føler os alle ubehagelige, når vi først skal gøre noget andet eller usædvanligt, men det er vigtigt at have modet til at gå ud og se mere af verden og have disse muligheder for læring og personlig og professionel vækst.
Det handler om at nyde nye ting, absorbere forskelle med fleksibilitet og nå tværkulturel forståelse. Hvis vi låser os ind i vores sababoks, går vi glip af de muligheder udenfor - og selvfølgelig med en masse sjov!
Hvordan har du i din karriere formået at forblive påståelig og stærk, mens du opretholder det venlige og behagelige smil, der er vigtigt i den thailandske kultur?
Faktisk tror jeg ikke, de er i odds. At være påståelig og stærk betyder ikke nødvendigvis aggressiv - vi kan dele vores synspunkter og ræsonnement i en diskussion. Selvom vi måske ikke altid får alt, hvad vi vil til sidst, er pointen at lytte og hjælpe hinanden med at få gjort jobbet. Vi skal være fleksible og tilpasse os.
På amerikanske arbejdspladser er vi ofte åbenlyse og kan virke hårdt sammenlignet med den blide måde Thailand. Hvordan kan en medarbejder høre sin stemme, mens hun undgår konfrontation?
Dette afhænger meget af kulturen i de enkelte organisationer og endnu mere af den organisatoriske ledelse. I nogle thailandske omgivelser kan det være en udfordring for yngre medarbejdere at udtrykke ideer så frit som de ønsker. De bliver muligvis nødt til at tvinge sig selv til at tænke og tale hurtigere, mens de udtaler sig på en høflig, men alligevel selvsikker måde.
Hvad arbejder du og TUSEF-teamet nu?
Vi oprettede for nylig et tv-show (se et klip her), der var det allerførste forsøg på at fremme en kultur for læsning for det thailandske folk, især for studerende. For at engagere studerende er vi nødt til at sikre, at aktiviteter er både pædagogiske og underholdende. Et typisk seminar fungerer ikke, så vi troede, at vi ville bruge oplevelsen fra vores Fulbright Board, støttemodtagere, alumner og venner og kombinere dem i et talkshow. Dets mål var at lære unge mennesker at læse, hvad de kan få fra deres yndlingsbøger, og hvilke typer der kunne være mest inspirerende.
Hvis du kunne rejse tilbage i tiden, hvilke lektioner ville du fortælle dit yngre selv om arbejdsverdenen? Hvad er de største lektioner, du har lært?
Jeg siger, at jeg ikke var bange for at prøve noget nyt, gå ud for at se den bredere verden.
Den største lektion, jeg har lært, er, at livet ikke er, som du forventer, at det skal være. Nyd drejningerne, da hvert trin giver dig oplevelsen af at bevæge dig mere fast.
